AFHOLDES I WEEKENDEN

21 - 23. FEBRUAR 2020

Formål:

Øvelsen har til formål, at træne alle emner og alle funktionsniveauer fra menig hjemmeværnssoldat til distriktsstab. Der øves enkeltmands- og soldater- færdigheder, føring, befalingsudgivelse og -modtagelse, logistisk støtte, signaltjeneste, informations- og pressetjeneste.

Øvelsen giver også den særligt veluddannede soldat mulighed for, at blive øvet i et miljø, og på en opgave, der kræver fysisk form og modstandskraft ud over det normale for en hjemmeværnssoldat.

Mål:

Hele konkurrencedelen af øvelsen er bygget op omkring det ene mål, at kun de bedste kan gennemføre. Det kan derfor ikke forventes, at alle kan komme hele vejen igennem.

Målet med øvelsen er, at alle deltagere udbygger deres viden og færdigheder inden for hver deres funktion. Dette er gældende både for enkeltmand, fører og stabsfunktioner. Desuden er der mulighed for, at uddanne og øve den enkelte i en sekundær funktion - eller indenfor et område - hvor den enkelte ønsker at afprøve sig selv.

For soldater, der deltager på ruterne ”Blå Negl Lang” og ”Blå Negl Kort”, vil der være kontrol af målopfyldelse ved hver enkelt post. Derudover vil gængerne blive bedømt samlet for øvelsen som ”udgået eller gennemført”.

Øvrige funktioner; Blå Styrke og alle stabsfunktioner, evalueres løbende.

Efterfølgende vil der blive evalueret holdvis på øvelsen.

Sikkerhed:

Øvelsens sikkerhedsbestemmelser gennemgås inden øvelsesstart:

  • håndgemæng er forbudt
  • sikkerhedsbriller skal bæres under hele øvelsen
  • ved personskade kontaktes KSN, evt. via en post
  • ved større skader ringes 112. Efterfølgende kontaktes KSN jfr. ovenstående
  • ingen må forlade øvelsen uden at have været omkring KSN.

Indholdet i øvelsen er:

  • planlægning, gennemførelse og kontrol af en stor uddannelses- og øvelsesaktivitet
  • befalingsudgivelse/-modtagelse
  • felttjeneste og beredskabsområde
  • førstehjælpsmomenter
  • etablering og udførelse af bevogtning i fredstid
  • etablering af overvågningslinjer og overvågnings- patruljer, til fods og kørende
  • skydning
  • samarbejdsopgaver
  • orientering

Deltagere:

Øvelsen afholdes for hjemmeværnssoldater fra alle værn og enhedstyper. Øvelsen skal desuden give udenlandske enheder mulighed for, at deltage i begrænset omfang. Turen stiller forskellige krav til den enkelte deltager, såvel fagligt, fysisk som psykisk!

Følgende fordeling skal tilstræbes:

Blå Negl Kort ”Hjemmeværnsruten”:

  • op til 150 deltager
  • denne øvelse er forbeholdt grupper (2-mands) og hold (6-mands) fra det danske hjemmeværn
  • grupper med 7 eller flere soldater kan deltage, men indgår ikke i konkurrencen om at vinde øvelsen
  • deltagere på denne øvelse skal have et niveau der svarer til den lovpligtige uddannelse (LPU), være ialmindelig god form og have viljen til at gennemføre, også selvom dele af øvelsen foregår, mens det er mørkt, koldt og vådt
  • Blå Negl Kort skal være så passende i sværhedsgrad, at den almindelige hjemmeværnssoldat kan gennemføre

Blå Negl Lang:

  • op til 150 deltagere
  • ca. 10 grupper af 6 soldater og ca. 10 tomandshold fra
    Hjemmeværnet. Ca. 20 soldater fra andre danske enheder fordelt på gruppe og tomandshold. Op til 40 udenlandske soldater, fordelt på gruppe og hold
  • ved for mange udenlandske tilmeldte prioriteres nordiske hjemmeværn først, derefter tyske reservisten og sidst øvrige
  • Blå Negl Lang skal være så udfordrende, at kun meget veluddannede soldater i særdeles god form kan gennemføre. Det betyder, at du er nødt til at træne for at kunne gennemføre

For begge ruter gælder det:

  • I færdes i ukendt terræn og skal tilbagelægge store afstande for at nå målet
  • endvidere vil I under hele turen være ”jaget vildt”
  • der vil være op til 20 kontrolpunkter, hvor der skal løses opgaver, der vil være afgørende for resultatet på hele konkurrencen

Blå Styrke:

  • op til 350 deltagere i alt
  • 250 fra bevogtningsenheder, 50 fra særlige enheder og op til 50 udlændinge
  • enhedsstørrelsen er ikke afgørende. Der er i denne del af øvelsen ingen konkurrence. Den vil dog indeholde klassiske hjemmeværnsopgaver, hvor bl.a. bevogtning og overvågning er i fokus.

Det du får at vide er:

  • man bevæger sig i makkerpar - som 2-mands hold eller som 6-mands hold
  • man bevæger sig i mørke og ”sover” i dagslys (hvis der er tid)
  • der kan også deltage større hold på den korte rute
  • der er på turen indlagt et antal momenter, hvor der hver gang skal løses en opgave. Der gives point for udførelsen
  • der er fjender i området. De vil gøre alt, hvad der er dem muligt, for at forhindre dig i at nå målet
  • der er præmie til det 2-mands hold der klarer sig bedst, samt til det bedste 6-mands hold

Du skal medbringe:

  • motivation og gå-på mod
  • sygesikringsbevis
  • sikkerhedsbriller, som skal bæres under hele øvelsen
  • militært ID kort
  • rygsæk min. 10 kg, og basis eller kampvest

    Du skal pakke til vandpassage!!!!

Endvidere anbefales det at medbringe:

  • rastudstyr og kogegrej (bestilles evt. hos egen FSBM)
  • ekstra sokker, underbeklædning m.v. under hensyntagen til vejret
  • lad alt unødigt blive hjemme. Husk: Alt, hvad du medbringer, skal du selv bære under hele turen og stadig være en funktionsduelig soldat
  • medbringer du medicin skal det forevises ved indskrivningen før turens start
  • kompas med grader og TS medbringes
  • udstyr, der ikke er udleveret af Hjemmeværnet, medbringes på eget ansvar

Det må du ikke medbringe:

  • GPS udstyr
  • mørkekampsmateriel af enhver art

Generelle regler:

  1. hvert hold består af 2 eller 6 personer
  2. 2-mands holdet skal gennemføre som hold
  3. på 6-mands hold er holdet ude af øvelsen, hvis mere end én udgår
  4. ved skade eller andet, hvor holdet eller enkeltperson ønsker at stoppe, søges til nærmeste post
  5. et hold er at betragte som taget til fange, hvis de er nærmere fjenden end 10 m
  6. holdene skal ikke forsøge at nedkæmpe fjenden. De skal undgå dem!
  7. der udleveres ét kort pr. hold
  8. der udleveres kun minimums-beholdning af ammunition og forplejning ved start

Lidt om selve ruterne:

LANG RUTE

Det er den rute du måske kender.
Den er lang – ikke kun i luftlinje – forvent at du skal gå mellem 45 og 60 kilometer.
Det er ruten for dem, der ”vil en del mere”, og for hvem “smerte er en udfordring, der blot skal overvindes”.

KORT RUTE

En del vil kunne huske, at der før har været en tur for den almindelige hjemmeværnssoldat.

Opgaverne er stort set de samme, ruten er blot kortere og udarbejdet, så en soldat med almindelig træning vil kunne gennemføre.

Det er altså DIG vi mener


Øvelsens navn: BLÅ NEGL

Tidsrum: FRE 21 FEB – SØN 23 FEB 2020

Mødetid: Fredag d. 21 FEB senest kl. 1730

Mødested: E.N.O.

Påklædning: Kampuniform M/84 eller MTS med basis, nødvendig oppakning og våben

Transport: Ved egen foranstaltning til (se mødested), herefter til fods

Forplejning: Ved øvelsesledelsens foranstaltning

Tilmelding: Senest mandag 03 februar 2020 via eget kompagni til HDSEJ på e-mail: hdsej@hjv.dk

Oplys: MA nr. – navne – enhed – kontaktinformationer – hvilken rute – evt. sygdom/medicin
Fremmøde uden tilmelding som beskrevet vil blive afvist ved start

Se mere på:
www.hjv.dk eller find os på Facebook på enten Blå Negl eller Hjemmeværnet i Sydøstjylland